Internetdagen 2017

What's NEXT?


Internettet udvikler sig i rasende fart. Det skaber en masse nye og spændende muligheder, som vi skal forstå at gribe rigtigt for at kunne udnytte fremtidens digitale potentiale fuldt ud.

For hvilke gevinster kan vi opnå, når vi bliver endnu bedre til at håndtere big data, og hvilke muligheder opstår i takt med, at Internet of Things og kunstig intelligens vinder frem? Hvad kan erhvervslivet bruge eSport til? Og hvordan vil vores hverdag blive forandret af robotternes indtog på arbejdsmarkedet, introduktionen af 5G og nye verdensomspændende hackerangreb?

Det er blot nogle af de emner, vi skal diskutere på Internetdagen og Dansk IGF 2017, når vi tager temperaturen på den digitale fremtid og spørger: What’s NEXT?